Små glæder

30 11 2014

Kære læser

Efter en lang pause fra blogverdenen, har jeg endelig fået tid og lyst til at vende tilbage og dele mine erfaringer og tanker med jer. Dette er med henblik på at skabe en gensidig udveksling af viden om alt fra a-z, og blive klogere (forhåbentligvis). Jeg har i et stykke tid fulgt med i forskellige blogs og fundet ud af, hvor nyttigt det egentlig kan være at blogge. I løbet af de tre-fire år jeg har været inaktiv på min blog, har jeg undervejs modtaget nogle info mails fra denne side om, at der er blevet kommenteret på mine indlæg, hvilket gjorde mig glad. Disse var hovedsageligt positive respons!  Tanken om at nogle har fået glæde af det, som man har udført/delt, er en ubeskrivelig dejlig følelse . Ønsker man at blive lykkelig i dette liv, bør man ofte tænke på, hvad JEG kan gøre for andre mennesker for at gøre dem glade, frem for det omvendte.

Derfor er det relevant at reflektere over de handlinger man foretager sig hver dag. Det gør jeg bedst ved at italesætte dem, hvorfor jeg ønsker  at skrive om de forskellige oplevelser og tanker jeg har. Hvis ikke det bliver hver dag, der postes indlæg, beklager jeg på forhånd. Dette kan muligvis skyldes min travlhed med job, børn (eller mand) som kræver både tid og opmærksomhed 🙂

Da mine læsere primært er danskere, har jeg valgt at ændre omfanget af sprogbrug. Fremover bliver det udelukkende på dansk…

Reklamer