En gammel bedstefar var nu træt af at høre på sit barnebarns brok – at han hele tiden var utilfreds med tingene og følte sig dårligt. En dag beder bedstefaderen sit barnebarn om at købe salt.
Da drengen, som var så ulykkelig over alt i verden, kom hjem igen med saltet, bad sin bedstefar om at putte en håndfuld salt i et glas vand og efterfølgende drikke det.
Drengen gjorde, hvad der blev sagt, men spyttede det ud med det samme.
Bedste faderen spurgte; “Hvordan var smagen?”.
Svaret var tydeligvis, “surt”.
Bedstefaderen smilte og tog fat i sit barnebarns arm og gik udenfor.
De gik lige så stille hen til søen og endnu engang bad bedstefaderen om at putte en håndfuld salt, men denne gang i søen og efterfølgende drikke noget af det.
Barnebarnet gjorde igen, hvad der blev sagt.
Bedstefaderen spurgte igen til sit barnebarn; “Hvordan var smagen”?
“Friskt” svarede han med det samme.
“Kunne du smage saltet”? Spurgte bedstefaderen.
“Nej”, svarede drengen.
Efter dette svar, sat bedstefaderen sig ved siden af sit barnebarn og sagde:
De sorger vi oplever her i livet er ligesom salt, hverken for lidt eller for meget. Sorgens mængde er altid den samme, uanset hvad. Men sorgens grad afhænger af hvad de bliver puttet ind i. Når du føler dig dårligt, så må du sørge for at de dårlige følelser du har i forbindelse med dine sorg skal gøres bredere – ligesom søen. Så stop med at være glas fremover, men prøv på at blive en sø i stedet for.
Den er god 🙂