Træet

17 11 2008

Mine bedsteforældre bor i et gult træhus, de byggede for længe siden. De har en stor have, som de altid har brugt meget tid på. Blomster, træer og buske betyder en hel del for dem. De kender alle navnene og ved, hvornår de skal plantes ud, hvornår de skal vandes, og hvornår de skal plukkes. De snakker tit om planter og forærer venner, naboer og familier blomster og afgrøder. Sådan har det altid været.

Da de byggede huset, plantede min morfar et æbletræ nede bagest i haven.

Da  træet havde vokset i temmelig mange år, begyndte der at komme æbler på det. Mange æbler. Mormor lavede saft og syltetøj af æblerne.

Det var et godt æbletræ.

Men så skete der noget.

Det havde været en god sommer, og æblerne var store og fine.

De var lige klar til at blive plukket.

Men en morgen var træet ødelagt. Flere tykke grene lå på jorden. Min morfar fortalte, at det så uhyggeligt ud. Der kom aldrig til at vokse æbler på det igen. Træet ville dø…

….

Min morfar gik ind og overbragte det sørgelige budskab til min mormor. Derefter gik han hen til fagskolen. Der snakkede han med rektor.

Der blev taget affære, og efter nogen tid meldte tre unge knægte sig. De havde været på æbleskud og tingene kom lidt ud af kontrol.

De havde forfærdelig dårlig samvittighed.

Det var en drengestreg. Ikke nogen stor ting, men alvorlig nok.Et nyt æbletræ kostede 150 kroner.

Det blev aftalt at drengene skulle betale 50 kroner hver.

Drenegene skulle betale ugentlig sum resten af efteråret og hen over foråret, indtil det hele var tilbagebetalt, og de var gældfrie.

Hver lørdag stod drengene slukørede ved mine bedsteforældres dør og betalte. De sagde meget lidt. Rakte bare armene frem og lagde mønterne i min morfars store næve.

Han nikkede alvorligt og bekræftede dermed, at alt gik rigtigt til. Og sådan fortsatte det. Det blev vinter og forår.

I maj blomstrede haven igen, og de skulle snart have ferie på fagskolen. Drengene skulle rejse hjem og holde sommer. Da de kom for sidste gang, havde de taget deres fine tøj på. Det var lidt højtideligt for dem. De ringede på døren, og min mormor bød dem indenfor. Hun havde lavet kaffe og bagt vafler.

Drengene blev trakteret, de betalte det sidste afdrag og gav mine bedsteforældre håndtryk på det.

Sagen var ude af verden.

Drengene var lettede. De lyste op, og for første gang snakkede de lidt med mine bedsteforældre. De fortalte om skolen og om sommerferien. Deres ansigter var glade. Gælden var betalt. De var renset og kunne endelig løfte hovedet.

Efter et stykke tid rejste drengene sig for at gå. Der blev sagt farvel, og de var på vej hen mod døren.

Så rejste min morfar sig op.

Vent lidt, sagde han, der var en ting til.

Og drengene standsede. Min morfar gik over gulvet. Han gik hen til det store køkkenskab og åbnede det. Han stak hånen langt ind og fandt tre kuverter. Derefter gik han hen over til drengene og gav dem en kuvert hver.

Drengene forstod det ikke helt. De kiggede på hinanden. Så åbnede de kuverterne, og tårerne begyndte at løbe ned over deres kinder.

Min morfar havde givet dem pengene tilbage.

Min morfar fortalte, at han hele tiden havde tænkt sig at give dem pengene tilbage. Det handlede ikke om pengene, sagde han.

Reklamer

Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: