Iskender Kebab

10 09 2008

Ramadan karim – Hayirli Ramazanlar 🙂

I anledning af Ramadanen, vil jeg hver dag dele forskellige afprøvede madopskrifter, inshaAllah.

I den forbindelse vil jeg dele opskriften på “Iskender Kebab” og min oplevelse om hvordan jeg for første gang smagte denne ret, mashaAllah.

————

Klokken er 00.15 og endelig lander flyet i Ankara/Tyrkiet. Flyet er slemt nok som det er! Jeg tager en dyb indånding gennem næseborene. Lugten fra toiletterne og varmen fylder mine næsebor. Varmen samt lugten af bl.a. sved fylder samtlige afkroge i min næseregion og svælg. En kraftig mand står bag mig med sine to bagage, og bliver ved med at skubbe, jeg hører skældsord fra ham ind imellem. Jeg vælger at ignorere manden, og glæder mig over at jeg endeligt er ankommet til Tyrkiet. Langsomt og ganske forsigtigt træder jeg ud af flyet.

Folk går over på den anden side af vejen, heriblandt mig selv, med bagage og kigger bekymrende rundt omkring for at finde et spisested. Landet er i dyb kontrast med Danmark. Folk jager af sted, trods det sene tidspunkt, skubber til en som om man er usynlig.

Klokken er 00.50 og jeg træder ind på en restaurant. Ved hovedindgangen står medarbejderen med sved på panden, et beskidt forklæde og en blok i hånden. Hans trætte ansigt og åbenlyse stirren gør mig utryg og utilpas, så jeg forsøger at undvige hans blik og vælger at træde ind alligevel. Jeg bevæger mig langsomt fremad mod kassen mens jeg af menukortet bliver bragt i utallige dilemmaer. Skal det være en almindelig eller en stor ”Iskender”? Med eller uden chili? Nervøsiteten for at spise noget der er fuldstændig nyt spreder sig i hele min krop og da jeg pludselig står ved kassen, aner jeg ikke hvad jeg skal have. Netop i denne situation er det svært at føle sig hjemme og man er fuldstændig forvirret og urolig for verden omkring. Men kassedamen, med sit venlige smil og sit fine tyrkiske sprog, guider mig enkelt og nemt igennem. Jeg ender med et “Stort Iskender”, deres ubestridte største menu. På vej ned mod et bord ånder jeg lettet op. Alt er anderledes, og selvfølgelig er det det. Konceptet bygger ikke på folkets genkendelse. Der er en afvigelse på de enkelte restauranter rundt omkring i verden, det måtte jeg acceptere.

Tænderne omslutter den varme, bløde, saftige finskårede kød og med lukkede øjne bider jeg til. Mine smagsløg krydres af den tyrkiske tomatsauce og yoghurt ved siden af, de store salatblade og især den friske tomat. Den hede, sprøde og bløde tyrkiske brød gør det hele endnu bedre.

Mit sidste bid af denne lækre mad giver anledning til en tanke om, hvor taknemmelig vi bør være for alt hvad vi har.

Må Allah jalla jalaluhu hjælpe alle mennesker der sulter i verden og er i nød. Amin!

Opskrift på Iskender Kebab

Ingredienser:

Lav din egen Döner kebab:
1 kg lammefilet
4 store løg
1 teskefuld salt
1 teskefuld peber
olivenolie
400 g döner kebab skiver (hjemmelavet som ovenfor eller færdiglavet fra döner)
2 runde pita brød
2 spiseskefulde tomat puré
2 store tomater
500 g yoghurt naturel (gerne tyrkisk)
4 store fed hvidløg
50 g smør
tilsmag salt
Cayennepeber
4 store chili pebr

Hjemmelavet döner kebab:
Lav først marinade til at marinere kødet. Riv løgene. mix salt peber olivenolie og løgmixen sammen i en skål og læg lammeskiverne i blandingen og stil i køleskab i 24 timer.

De færdigmarinerede lammestykker grilles, medens der tilføjes mere marinade indtil stykkerne er brune. Dette vil typisk tage 10-15 minutter.

Iskender:
Varm en pande op (når alt er klart skær da pitabrødet op i 3cm firkanter og del dem op i 4 portioner placer dem på 4 tallerkener). Pres hvidløg og salt og kom det i yoghurten, rør godt rundt. Kom blandingen ovenpå brødet. Kom döner kebab ovenpå brødet på de 4 tallerkener.

Skær tomaterne i halve stykker og steg dem langsomt indtil de er varme ikke for meget da de så vil blive bløde. Gør det samme med chilis.

Mix tomat puré med olivenolie og peber og varm i en lille pande, tilføj salt og kom over kebab. Pynt med de stegte tomater og chili pebre og tilføj eventuelt persille og mynte blade.

Reklamer

Handlinger

Information

3 responses

30 08 2011
10 07 2013
japan-fishing.net

I carry on listening to the news update

lecture about receiving free online grant applications so I have been looking around for

the top site to get one. Could you advise me please, where could i find

some?

20 07 2013
go to my site

After I initially left a comment I seem to have clicked on the -Notify me when new comments
are added- checkbox and now each time a comment is added I get four emails with the same comment.
Is there a way you are able to remove me from that service?
Cheers!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: